Under udgravning til Papirtårnet i Silkeborg fandt man resterne af den mole, som blev anlagt i den første halvdel af 1500-tallet, i forbindelse med byggeriet af Silkeborg Slot.
Da det håndkløvede egetræ har ligget uden adgang til ilt i ca. 500 år, er træet bevaret på smukkeste vis.
Vi har fået den fantastiske opgave at forvandle dette til bænke, som skal bruges i Papirtårnet og vi glæder os til at være en del af transformationen.
Træet skal på enkleste vis omformes og fremstå med et stramt udtryk, således at det 500 år gamle træ kommer til sin ret.
Forventes færdige i løbet af sommeren 2020.
Bygherre: Aberdeen Standart Investments